Undervisning

orgANIMprove har erfaring med undervisning af bachelor-, master-, og PhD-studerende i økologiske gårdsystemer, agro-økologisk landbrug, fødevaresikkerhed og fødevaresuverænitet. Vi kan tilbyde gæsteundervisning om dette, og vi kan tilbyde staldskolekurser for facilitatorer og landmænd. I al vores undervisning bruger vi forskellige undervisningsmetoder. Denne undervisning gives fortrinsvis på engelsk eller dansk.

I interaktive landmands-workshops om velfærdsvurdering og antibiotika-frit landbrug kan vi forberede os ved at samle relevant data i forhold til den gruppe, som vi underviser, og lave benchmarking som en del af undervisningen. Kurser for landmænd gives fortrinsvis på en gård, sådan at vi kan kombinere teori og praksis. Denne undervisning kan gives på engelsk og hollandsk.

orgANIMprove kan sætte kursusdage eller hele kurser op for forskellige niveauer af deltagere / studerende, og med forskellige undervisningsmetoder. Vi har brug for informationer om deltagerne / de studerende, når vi starter forberedelsen, inklusiv deres vidensniveau (studerende? landmænd - og med hvilken baggrund? rådgivere og hvad er deres baggrund? osv osv). Vil vores undervisning være en del af et kursus med afsluttende prøve eller eksamen? For universitets- eller post-graduate (PhD) kuser vil vi give et estimat af hvor mange timer der er brug for til forberedelse, og vi kan også deltage i at sætte kursusopgaver eller eksamener op, eller vurdere dem.